Hej og velkommen til mit kreative fest univers.
Mit navn er Gitta Friis. Til daglig arbejder jeg som freelance projektleder for eventbureauer og er freelance fotograf. Jeg bor sammen med Ricki, min forlovede, og vores søn Felix på Frederiksberg.
Jeg bruger en hel del tid på at planlægge (jeg lever af at lave events), men også utrolig meget tid på at finde inspiration til alt muligt. Pinterest er mit absolut yndlings medie til det. Her finder jeg bolig inspiration, madopskrifter, udklædnings ideer, men også rigtig, rigtig mange forskellige ideer til privat fester og firmaevents.
Nu er tiden inde til at jeg vil dele ud af mine fest ideer, tanker og erfaringer. Tænker nemlig, at det også kan komme dig til gavn. Hvis du vil følge med her, vil du forhåbentlig blive klogere på hvordan du planlægger en fest. Det kan være babyshower, barnedåb, børnefødselsdag, konfirmation, tema- og sæson fest, bryllup osv. Du vil få ideer til sjove gimmicks, lækre detaljer og det gæsterne ikke forventer. Jeg vil også komme med DIY kits og skabeloner og ellers bare dele ud af det jeg går og pusler med til dagligt.
Glæder mig til at lukke dig ind i mit lille univers og håber meget du vil læse med 🙂